Gå til indhold
Rekordstor tilslutning til Billedskolen

Nyhed -

Rekordstor tilslutning til Billedskolen

Fra mandag den 20. september starter undervisningen på Billedskolen, sæson 2021-2022. Nye materialer er bestilt, lokalerne er ved at blive gjort klar, og underviserne har færdiggjort deres undervisningsprogram. På Billedskolen i Toldkammeret er der stor glæde over den store fremgang Billedskolen har haft trods restriktioner og nedlukninger, igennem det seneste 1½ år.

”Aldrig har vi oplevet så mange tilmeldinger og store interesse, også fra forældre og børn uden for kommunen. Billedskolen i Toldkammeret er derfor nået et maksimum med 150 elever, og med skole, dagtilbud, ferie- og eksterne satellitprojekter er vores undervisere travle og populære kunstnere her i Helsingør Kommune,” fortæller Mini Blume, leder af Billedskolen.

Er du nysgerrig på Billedskolens hold, så kig på hjemmesiden, hvor vi løbende opdaterer med nye kortere workshops og ferieprogrammer for både børn, unge og familier.

Emner

Tags

Pressekontakt

Anne Borg

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423

Kulturhus med lokal forankring og internationalt udsyn

Kulturværftet i Helsingør er Nordsjælland største kulturhus og lægger sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Oplev alt fra intimkoncerter til store udendørsevents med tusindvis af publikummer. Arrangementer for børn, festivaler, stand-up, udstillinger, foredrag og meget mere er på programmet. Spisehuset er Kulturværftets café, som også byder på en fantastisk udsigt til Kronborg og havet. Toldkammeret er byens gamle kulturhus, som lægger scener til koncerter, stand-up og rummer en café og Børnekulturcenteret, som står for de to kulturhuses samlede tilbud til børn og børnefamilier.

Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark