Gå til indhold
En af dansk kunstlivs mest fremad stormende unge billedkunstnere, Esben Weile Kjær, kan opleves i masterclass og performance på Marienlyst Slot. Foto: Kulturværftet PR
En af dansk kunstlivs mest fremad stormende unge billedkunstnere, Esben Weile Kjær, kan opleves i masterclass og performance på Marienlyst Slot. Foto: Kulturværftet PR

Pressemeddelelse -

Helsingørs unge inviteres til masterclass og performance med Esben Weile Kjær på Marienlyst Slot

Den 19. november inviterer BGK Artlab med støtte fra Helsingør Kommunes Byrumsmidler unge mellem 15-25 år til masterclass og mulighed for at medvirke i en performance, i og ved Marienlyst Slot, skabt af en af dansk kunstlivs mest fremad stormende unge billedkunstnere, Esben Weile Kjær. Dagen efter - lørdag den 20. november - skaber Weile Kjær et helt nyt værk Departure in affection, hvor den anerkendte techno DJ, Najaaraq Vestbirk (i klubmiljøer bedre kendt som Courtesy), står for lydsiden.

I september slog Kulturværftet i Helsingør dørene op for BGK Artlab - en uddannelse for unge mellem 15-25 år, der forbereder de studerende til optagelse på videregående uddannelser inden for kunst, design, kultur og arkitektur. Uddannelsen er kommet stærkt fra start og byder på en række arrangementer for og med unge kunstinteresserede borgere. Den 19.-20. november inviteres således til masterclass og performance med Esben Weile Kjær på Marienlyst Slot.

Esben Weile Kjær studerer på Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder og er bosat i København. Han havde i 2020 soloudstillinger i Danmark på Kunstforening GL STRAND og Copenhagen Contemporary og har tidligere lavet performances på bl.a. Den Frie Udstillingsbygning, Statens Museum for Kunst og Overgaden Institut for Samtidskunst samt i udlandet på bl.a. Paris Internationale og Nordic Contemporary, Paris og Karlin Studios, Prag.

”Inden jeg startede på kunstakademiet, studerede jeg music management på musikkonservatoriet, hvor jeg interesserede mig meget for populærmusikkens historie. Hurtigt kom det til at handle mere om billeder og strategier for billeder i populærkulturen. Det var først, da jeg blev kurateret med på nogle udstillinger, at jeg fik øjnene op for, at det, jeg lavede, kunne opfattes som billedkunst. Så søgte jeg ind på kunstakademiet, og nu er jeg færdig næste sommer,” udtaler Esben Weile Kjær, hvis værker altid ligger i forlængelse af hinanden, så når han laver kunst, er det ifølge ham selv lidt som én lang undersøgelse, hvor det ene værk føder det næste.

Programmet for de to dage

Den 19. november byder på åben masterclass med Weile Kjæer, hvor unge mellem 15-25 år kan møde op på Marienlyst slot. Dagen efter - den 20. november - indgår de unge i fremførelsen af Weile Kjærs performance Departure in affection - et helt nyt værk - hvor den anerkendte techno DJ, Najaaraq Vestbirk (i klubmiljøer bedre kendt som Courtesy) spiller. Indehaver af blomstergalleriet Tableau, som laver udsmykninger i stor skala til mode- og designbranchen, står for udsmykningen.

Tilmelding: Hvis man ønsker at deltage i masterclass og/eller performance, skal man tilmelde hos Mini Blume på mobil 25 31 20 47. Bemærk: Det er muligt at deltage i masterclassen uden at deltage i performance, men ikke omvendt.

Mere information om arrangementerne kan findes på https://kuto.dk/program/esben-weile-kjaer/

Emner

Tags

Regions


Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Pressekontakt

Anne Borg

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423

Relateret materiale

Kulturhus med lokal forankring og internationalt udsyn

Kulturværftet i Helsingør er Nordsjælland største kulturhus og lægger sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Oplev alt fra intimkoncerter til store udendørsevents med tusindvis af publikummer. Arrangementer for børn, festivaler, stand-up, udstillinger, foredrag og meget mere er på programmet. Spisehuset er Kulturværftets café, som også byder på en fantastisk udsigt til Kronborg og havet. Toldkammeret er byens gamle kulturhus, som lægger scener til koncerter, stand-up og rummer en café og Børnekulturcenteret, som står for de to kulturhuses samlede tilbud til børn og børnefamilier.

Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark