Gå til indhold
På CLICK-udstillingen "Et stille sted" kan man høre lyden af smeltende isklumper, der hænger ned fra loftet i de store værftshaller på Kulturværftet. Lavet af lydinstallationskunstner Tomoko Sauvage.
På CLICK-udstillingen "Et stille sted" kan man høre lyden af smeltende isklumper, der hænger ned fra loftet i de store værftshaller på Kulturværftet. Lavet af lydinstallationskunstner Tomoko Sauvage.

Pressemeddelelse -

Kulturværftet præsenterer et roligt og råt udstillingsformat

Kulturværftet åbner stille op med lydlandskaber, installationskunst, performance og litteraturoplæsning. I tre uger i august inviteres publikum til at sætte tempoet ned og fordybe sig. På programmet er lydkunstner Tomoko Sauvage, performancekunstner Bjørn Nørgaard, kunstnerkollektivet Morblod, komponisterne HVAD og Josefine Opsahl m. fl.

Udstillingen hedder "Et stille sted" og iscenesætter Helsingørs gamle rå skibsværftshaller som et meditativt udstillingsrum. I de store industrielle haller er der ingen snak og støj. Man hører kun dryppene fra de store isklumper, der hænger ned fra loftet i lange reb, og abstrakte lydlandskaber i de fjerne dele af hallerne.

- Vi ønsker at give publikum et pusterum i en forvirrende og usikker periode – samtidig med at vi holder fast i ambitionen om at formidle moderne installationskunst, performance og lyd, fortæller programredaktør for CLICK, Georg Rasmussen.

På Kulturværftet er der god plads til de enkelte værker, og de nuværende restriktioner for forsamlinger anvendes til fordel for en rolig oplevelse for højest 50 personer ad gangen.

Fokus på danske kunstnere

I løbet af udstillingsperioden vil det være muligt for publikum at opleve en række performances og koncerter. Fx opfører kunsterne Bjørn Nørgaard og Ursula Reuter m.fl. et værk af Henning Christiansen. Cellist og komponist Josefine Opsahl præsenterer et nyt projekt inspireret af komponisten Julius Eastman, der også sendes på DR P2. Der vil være solnedgangskoncerter på havnen og lydoplevelser i værftshallerne om natten. Der er flest danske artister på programmet, men internationale navne som Tomoko Sauvage og bio art-kunstner Spela Petric er også med.

- Lige nu befinder vi os i en ny virkelighed, og den forholder CLICK sig til. Det giver os mulighed for at søge nye veje, siger chef og kunstnerisk leder på Kulturværftet, Mikael Fock.

Forestillinger om tabte fremtider

Inspirationen til programmet kommer fra en række filosofiske begreber, der lapper ind over hinanden. Dels den japanske livsfilosofi Wabi Sabi, der med udgangspunkt i zenbuddhismen favner forgængeligheden og stiller skarpt på værdien af det uperfekte. Og dels hauntologi, hvor forestillinger om tabte fremtider hjemsøger os og spøger gennem afsavn og nostalgi.

10 års jubilæum

I år er det 10. år i træk, at CLICK bliver afholdt. Hvor det tidligere var en årlig festival, bliver der nu flere nedslag i løbet af året. Ud over udstillingen ”Et stille sted” i august, er CLICK inviteret med på Europas førende art tech-festival, Ars Electronica Festival i Østrig, der afvikles digitalt i september. Og i januar sætter Kulturværftet fokus på kunstig intelligens og scenekunst. Her er der premiere på den første forestilling i verden, ”SKY663N”, der har en kunstig intelligens som hovedperson. Der er også præsentation af værker fra projektet ”Staging the Future of Technologies”, talks m.m. 


ET STILLE STED

8. – 28. august

Kulturværftet i Helsingør

Bjørn Nørgaard (DK), Ursula Reuter (DK)

HVAD (DK), Josefine Opsahl (DK)

Morblod (DK), Lauritz Jungejan (DK)

Nour Fog (DK), Tomoko Sauvage (JP)

Spela Petric (CH)  + mange flere

Programmet opdateres løbende, og man kan orientere sig om, hvilke kunstnere der kommer på kuto.dk, clickfestival.dk og Facebook.


For interview, reportage og flere informationer – kontakt:

Chef og kunstnerisk leder på Kulturværftet, Mikael Fock, tlf. 41931129 mfo64@helsingor.dk

Programredaktør for CLICK på Kulturværftet, Georg Rasmussen, tlf. 41869801, gra03@helsingor.dk

Related links

Emner

Tags


Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Pressekontakt

Anne Borg

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423

Kulturhus med lokal forankring og internationalt udsyn

Kulturværftet i Helsingør er Nordsjælland største kulturhus og lægger sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Oplev alt fra intimkoncerter til store udendørsevents med tusindvis af publikummer. Arrangementer for børn, festivaler, stand-up, udstillinger, foredrag og meget mere er på programmet. Spisehuset er Kulturværftets café, som også byder på en fantastisk udsigt til Kronborg og havet. Toldkammeret er byens gamle kulturhus, som lægger scener til koncerter, stand-up og rummer en café og Børnekulturcenteret, som står for de to kulturhuses samlede tilbud til børn og børnefamilier.

Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark