Gå til indhold
Torsdag den 8. juli kan albumaktuelle Marianne van Toornburg opleves live, når hun giver koncert under åben himmel i Toldkammergården med sit band Melankolikerne. Foto: KV/PR
Torsdag den 8. juli kan albumaktuelle Marianne van Toornburg opleves live, når hun giver koncert under åben himmel i Toldkammergården med sit band Melankolikerne. Foto: KV/PR

Pressemeddelelse -

Oplev Marianne van Toornburg & Melankolikerne til Torsdagskoncert i Toldkammeret 8. juli

Hun startede for alvor sin karriere i bandet Sidewalk, tog turen omkring Anne Linnet & Marquis de Sade, turnerede med Miss B. Haven og medvirker bl.a. på Albertes album Lyse Nætter. I 1989 dannede hun sammen med Pernille Højmark bandet Sweethearts og var med til 94. Siden udgav hun med bandet Dreamtones albummet Lost in the Woods og er i dag en del af Jodeladies med hang til Tyrol.

Torsdag den 8. juli kan albumaktuelle og musikalsk alsidige Marianne van Toornburg opleves live, når hun giver koncert under åben himmel i Toldkammergården med sit band Melankolikerne.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage til Helsingør - vi spillede med Jodeladies nogle helt legendariske koncerter på Knejpefestivalen for et par år siden og havde en mindeværdig og corona-venlig aften med afstand med Beatfortælling på Toldkammeret, og begge dele var en kæmpe fornøjelse. Så jeg glæder mig helt afsindigt til at spille den allerførste koncert med mit nye band Melankolikerne, hvor vi spiller sangene fra mit nye solo-album Simpelt”, fortæller Marianne.

Tidligere på sommeren udsendte sangeren og sangskriveren sit andet album ”Simpelt”, der ligesom debuten er fyldt med sørgmuntre sange, fine historier, melankoli, sødme og silende regn. Og, ikke mindst, en konstant undren og refleksion over livet, døden, kærligheden og det store spørgsmål om, hvor man kommer fra og hvor man skal hen – med en drøm og et ønske om, at det hele bare var, ja lidt mere simpelt.

Tid: Torsdag den 8. juli kl. 19:15

Sted: Toldkammergården, Toldkammeret, Havnepladsen 1 i Helsingør

Billetter til 85 kr. på kuto.dk

Emner

Tags

Regions


Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Pressekontakt

Anne Borg

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423

Relateret materiale

Kulturhus med lokal forankring og internationalt udsyn

Kulturværftet i Helsingør er Nordsjælland største kulturhus og lægger sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Oplev alt fra intimkoncerter til store udendørsevents med tusindvis af publikummer. Arrangementer for børn, festivaler, stand-up, udstillinger, foredrag og meget mere er på programmet. Spisehuset er Kulturværftets café, som også byder på en fantastisk udsigt til Kronborg og havet. Toldkammeret er byens gamle kulturhus, som lægger scener til koncerter, stand-up og rummer en café og Børnekulturcenteret, som står for de to kulturhuses samlede tilbud til børn og børnefamilier.

Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark