Gå til indhold
Sommeren på Kulturværftet og Toldkammeret: Fra sejl-til-koncerter til sanketure

Pressemeddelelse -

Sommeren på Kulturværftet og Toldkammeret: Fra sejl-til-koncerter til sanketure

Sommeren kommer til at summe af hygge, syde med madoplevelser og simre af stemningsfulde kulturoplevelser på Kulturværftet og i Toldkammeret. Hvad enten du er lille eller stor, ung eller ældre, dig selv eller sammen med flere, så er der masser af kulturelle oplevelser i vente.

Sejl til koncert i Kulturhavn Kronborg

Der er både nye toner og masser af nostalgi, når Kulturværftet i juni og juli byder på årets helt store udendørs sommerkoncerter på havnefronten i smukke Kulturhavn Kronborg. Lørdag den 18. juli kan man opleve de svenske pop-ikoner The Cardigans og album-aktuelle Tina Dichow. - To uger senere den 2. juli står Gasbox og Queen Machine klar til at forkæle publikum med udødelige hits fra lune Larsen og legendariske Queen. Helt unikt for disse koncerter er det muligt at sejle direkte ind til koncertområdet og opleve alle hitsne fra vandsiden.

Traditionsrige gårdkoncerter

I Toldkammergårdens intime og stemningsfulde kan publikum glæde sig til et genhør med de traditionsrige gårdkoncerter. Hver torsdag i juli byder stærke artister inden for blues, garage, country og folk – bl.a. Kajsa Vala, Whole lotta bad boogie AC/DC JAM, Fastpoholmen, Melissa Inya samt Ginne Marker & Marianne van Toornburg.

Kreativitet for små og store

Sommeren igennem byder Billedskolen på et tætpakket program med kurser og workshops i alt fra familiekeramik til tegning og maling af dyr, natur og landskaber til mangafigurer og superhelte.

Se alle aktiviteter på kuto.dk/sommer

Sanketure og madlavning

Naturens spisekammer byder på et væld af smagsoplevelser hele året rundt. Kom med på årstids-sanketure, som Toldkammerets Vild Mad-hold arrangerer i samarbejde med sankeinstruktør Mette Maulitz. Og er man interesseret i at lære lidt mere om madlavning, så kan man henover sommeren være med på Toldkammerets tilbagevendende korte køkkenkursus – ’Fælles om spisningen’ – der giver deltagerne køkken-hacks og -tricks.

Find hele sommerprogrammet, menuer og åbningstider på kuto.dk/sommer

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Pressekontakt

Anne Borg

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423

Kulturhus med lokal forankring og internationalt udsyn

Kulturværftet i Helsingør er Nordsjælland største kulturhus og lægger sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Oplev alt fra intimkoncerter til store udendørsevents med tusindvis af publikummer. Arrangementer for børn, festivaler, stand-up, udstillinger, foredrag og meget mere er på programmet. Spisehuset er Kulturværftets café, som også byder på en fantastisk udsigt til Kronborg og havet. Toldkammeret er byens gamle kulturhus, som lægger scener til koncerter, stand-up og rummer en café og Børnekulturcenteret, som står for de to kulturhuses samlede tilbud til børn og børnefamilier.