Gå til indhold
Sjællands bedste liveacts kommer til Kulturværftet den 25. november i talentudviklingsprojektet POPKORN NORDIC.
Sjællands bedste liveacts kommer til Kulturværftet den 25. november i talentudviklingsprojektet POPKORN NORDIC.

Pressemeddelelse -

Talentudvikling: Bedste upcoming musik fra Sjælland mødes i POPKORN NORDIC-semifinale i Helsingør

Fingeren på pulsen i det musikalske vækstlag: Fem nøje udvalgte bands og artister står torsdag den 25. november klar på Kulturværftets store scene til at overbevise både publikum og jury om, at de er Sjællands bedste liveact i talentudviklingsprojektet POPKORN NORDIC.

Talentudviklingsforløbet POPKORN NORDIC er Sjællands og Skånes dansk/svenske band- og artistplatform, hvor sjællandske bands hjælpes til at tage skridtet videre i deres musikalske karriere.

Nu er deltagerfeltet blevet indsnævret fra 100 til fem bands, og torsdag den 25. november kan du opleve disse lovende nye talenter i semifinalen på Kulturværftet. Aftenen byder på både alt fra pop, hiphop, singer/songwriter, rock og triphop. Her er alt til dig, som vil have fingeren på pulsen i det musikalske vækstlag.

Baske

Med en umiddelbar og legende tilgang til musikken skaber Baske et omfavnende univers, hvor intet er umuligt, og hvor ærligheden bliver eksistensgrundlaget for en lyd, der blander genrer som pop, rock og hip/hop i én charmerende og eftertænksom blanding.

https://www.instagram.com/baske/

Merino

Bandet Merino består af Silje S. Strange og Lukas K. J. Murmann i samarbejde med trommeslager, producer og mixer Jonas Wetterslev kendt fra bandet The Entrepreneurs.

Merino har arbejdet på musikken i mere end et år og har udgivet den triphopppede single Oxygen, som er den første single fra en kommende EP. https://www.instagram.com/merino.music/

Peter Amoras

Den unge sangskriver og musiker Peter Amoras modtog prisen som Årets Talent på Frederiksberg efter udgivelse af sit debutalbum Dagens Lys. Musikken er stemningsfuld og dragende og trækker tråde til navne som Søren Huss og Claus Hempler.

www.facebook.com/peteramoras

CHILI
Kunsteren Chili repræsenterer en generation af følsomme unge mennesker, der både kan være utrolig skrøbelige og ængstelige, men samtidig enormt velreflekterede og selvbevidste. Hendes musik er indbegrebet af intimitet, autenticitet og inderlighed i et gennemarbejdet popunivers. https://www.instagram.com/chiliintasan/

Babylon Twist
Med referencer til funk, psych, electronica og punk fremstår Babylon Twist som et vaskeægte blandingsprodukt. I en verden, hvor fantasi er en mangelvare, leverer Babylon Twist et intergalaktisk frihedssyndikat og prædikener til det moderne menneske.
https://m.facebook.com/babylontwist

Talentudvikling over sundet med forankring i Helsingør
Med udnævnelsen som regionalt spillested har Kulturværftet det danske ejerskab over Popkorn Nordic, som skabes i tæt samspil med The Tivoli i Helsingborg (SE) og Studieframjändet (SE). De bands, som når længst i forløbet, får lønnede festivaljobs på Helsingør Festival og HX Festival i Sverige i 2022 og et skræddersyet coachingforløb.

Popkorn Nordic handler om at udvikle de sjællandsk og skånske musikalske talenter og give dem forståelse og netværk på tværs af landegrænser. Derfor modtager alle deltagende bands og artister coaching fra den danske og svenske musikbranche undervejs. Alle bands og artister, der har ansøgt om at være med, er inviteret til en seminardag, hvor de kan høste tips og tricks fra nogle af musikbranchens skarpeste profiler.

PRAKTISK
POPKORN NORDIC finder sted: 
Kulturværftet, Allegade 2 i Helsingør
Torsdag den 25. november
Døre kl. 19.00 // Showstart kl. 19.30. 

Billetter: 50 DKK på https://kuto.dk/program/popkorn-nordic-semifinale-2021/

INDLEDENDE RUNDER I DK
31. aug. Gimle, Roskilde
3. sep. Slagelse Musikhus
23. sep. Stars, Vordingborg
30. sep. Richter, Gladsaxe

KVARTFINALER

14. okt. Tapperiet, Køge

31. okt. Loppen, Kbh

SEMI- OG FINALE

25. nov. Kulturværftet, Helsingør

22. jan 2022 – The Tivoli, Helsingborg (SE)

Yderligere information om POPKORN NORDIC: Dorte Hartmann, projektleder, dorha@helsingor.dk
www.kuto.dk/popkornnordic

POPKORN NORDIC 2021 på vegne af Kulturværftet (DK) og The Tivoli (SE), Studiefrämjandet (SE).

SAMARBEJDSPARTNERE
8 Partnere: Mejeriet i Lund (SE), Skånsk Live (SE), Gimle Roskilde, Tapperiet Køge, Loppen Kbh, Helsingør Festival, HX Festival (SE), Stars Vordingborg, Slagelse Musikhus, Helsingborg/Helsingør samarbejdet, Studiefrämjandets 9 skånske satellitenheder.

Popkorn Nordic fortsætter sit succesfulde forløb i Skåne og på Sjælland i 2021, og tiden er inde til at introducere en ny struktur. I 2021 skifter det danske ejerskab af Popkorn Nordic hænder til Kulturværftet i Helsingør, og vi siger en stor tak til Kultur- og Musikmetropolen, som har haft tøjlerne siden opstarten i 2019.

Emner

Tags

Regions


Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Pressekontakt

Anne Borg

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423

Relateret materiale

Kulturhus med lokal forankring og internationalt udsyn

Kulturværftet i Helsingør er Nordsjælland største kulturhus og lægger sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Oplev alt fra intimkoncerter til store udendørsevents med tusindvis af publikummer. Arrangementer for børn, festivaler, stand-up, udstillinger, foredrag og meget mere er på programmet. Spisehuset er Kulturværftets café, som også byder på en fantastisk udsigt til Kronborg og havet. Toldkammeret er byens gamle kulturhus, som lægger scener til koncerter, stand-up og rummer en café og Børnekulturcenteret, som står for de to kulturhuses samlede tilbud til børn og børnefamilier.

Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark