Gå til indhold
Hele to repræsentanter fra Unescos verdens-kulturarvliste - tangoen og Kronborg - mødes, når der er gratis Tango på Kajen foran Kronborg i Helsingør lørdag den 28. august. Foto: Ditte Valente M2Tango
Hele to repræsentanter fra Unescos verdens-kulturarvliste - tangoen og Kronborg - mødes, når der er gratis Tango på Kajen foran Kronborg i Helsingør lørdag den 28. august. Foto: Ditte Valente M2Tango

Pressemeddelelse -

Tango På Kajen lørdag den 28. august

Hele to repræsentanter fra Unescos verdens-kulturarvliste - tangoen og Kronborg - mødes, når der er gratis Tango på Kajen foran Kronborg i Helsingør lørdag den 28. august. Alle danselystne er velkomne, og bag ideen står to tango-glade borgere, der i sin tid indsendte ideen i kulturkonkurrencen Skab jer sammen og vandt realiseringen af eventen.

Tålmod og tango

Der er efterhånden gået en rum tid, siden Felicia Braga og Thomas Bernsen med eventen ’Tango På Kajen’ vandt kulturkonkurrencen i Toldkammeret i februar sidste år. Sommeren 2020 skulle have sommeren, hvor en fælles tangoaften for byens borgere på Kulturhavnen skulle løbe af stablen. Så kom Corona, og først i år er det blevet muligt at realisere eventen.

”Vi glæder os til endelig at kunne give arrangementet ben at danse på og håber, at så mange som muligt kunne have lyst til være med”, fortæller Thomas Bernsen. Felicia Braga supplerer; ”Vi har lavet fire små instruktionsvideoer, hvor man kan lære nogle af trinnene og øve sig lidt, hvis man har lyst. Men man behøver ikke at kunne danse tango i forvejen. Bare kom og vær med. Alle kan deltage,” lyder opfordringen.

DJ og liveorkester spiller op

Thomas og Felicia deltog sammen med en række andre ide-fulde borgere i konkurrencen ’Skab Jer Sammen,’ hvor man kunne pitche en ide til et kulturevent og vinde sparring og 25.000 kr. til at skubbe den i gang. Betingelsen for at deltage var, at man var en gruppe til at gennemføre projektet. Projektet skulle foregå i det offentlige rum, og det skulle kunne engagere en masse mennesker til at være med. Det sker så nu lørdag den 28. august og med følgende program:

Kl. 18.00-19.00 Pladsen åbner til dj-musik

Kl. 19.00-20.00 Tangoundervisning ved M2tango Studio

Kl. 20.00-21.30 Milonga. Fælles dans til livemusik og tango-dj.

kl. 21.30-21.50 Tangoopvisning og show ved M2tango Studio.

Kl. 21.50-23.30 Milonga. Fælles dans til livemusik og tango-dj.

Livemusikken vil blive spillet af Cuarteto Tangarte.

Læs mere på https://kuto.dk/program/tango-paa-kajen/

Emner

Tags

Regions


Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Pressekontakt

Anne Borg

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423

Relateret materiale

Kulturhus med lokal forankring og internationalt udsyn

Kulturværftet i Helsingør er Nordsjælland største kulturhus og lægger sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Oplev alt fra intimkoncerter til store udendørsevents med tusindvis af publikummer. Arrangementer for børn, festivaler, stand-up, udstillinger, foredrag og meget mere er på programmet. Spisehuset er Kulturværftets café, som også byder på en fantastisk udsigt til Kronborg og havet. Toldkammeret er byens gamle kulturhus, som lægger scener til koncerter, stand-up og rummer en café og Børnekulturcenteret, som står for de to kulturhuses samlede tilbud til børn og børnefamilier.

Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark