Gå til indhold
Oplev Thomas Vinterberg live på Kulturværftet senere på året. Foto: Anders Overgaard.
Oplev Thomas Vinterberg live på Kulturværftet senere på året. Foto: Anders Overgaard.

Pressemeddelelse -

Thomas Vinterberg live - Kulturværftet 13. december

LOF Øresund og Kulturværftet byder på en eksklusiv aften med Thomas Vinterberg, der i samtale med Katrine Hornstrup Yde fortæller om sin seneste film, Oscar-succesen Druk, om sine øvrige film og sin karriere.

Den 26. april var dagen, hvor vi alle kunne vågne op til, at Thomas Vinterbergs allerede roste og prisvindende film Druk havde vundet en Oscar for bedste internationale film. Ud over at gå sin sejrsgang i verden, er filmen nu set af over 800.000 danskere. Som mange derfor ved, handler den om en gruppe gymnasielærere, der sætter sig for at efterprøve en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Dette udarter sig til et drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol.

Thomas Vinterberg har selv kaldt filmen ’en hyldest til livet’. Flankeret af Katrine Hornstrup Yde, der til daglig er kulturredaktør på dagbladet Information og tidlige bl.a. har fungeret som filmanmelder på Politiken, giver han os her en mulighed for at få uddybet dette. Lige som vi også får historierne om, hvordan han i 1995, sammen med instruktør-kollegaen Lars von Trier, startede dogme-bølgen, der prompte satte dansk film på verdenskortet, om livet bag kulisserne, om at arbejde med film internationalt, om op- og nedture og meget mere. Der bliver naturligvis mulighed for at stille spørgsmål fra salen.

Thomas Vinterberg er født i 1969, og kom i 1989, som den yngste elev nogen sinde, ind på Den Danske Filmskole, hvor allerede hans afgangsfilm Sidste Omgang blev nomineret til en Oscar. Siden instruerede han sin første spillefilm, De største helte, der vandt flere priser. Hans egen dogmefilm, familiedramaet Festen, blev hans helt store gennembrud, og mangt en familiefest sender stadig en hilsen til filmen, når der bliver spurgt til, om det mon er den gule eller den grønne tale, der vil blive holdt, når der bliver slået på glasset.

Siden fulgte flere internationale men også dansksprogede film som fx jagten, der fik flere priser i Cannes. Med Druk vendte Thomas Vinterberg stærkt tilbage til Danmark, og en ring tilbage til temaerne i hans tidlige film synes sluttet.

Arrangementet finder sted mandag den 13. december på Kulturværftets Store Scene, Allegade 2 i Helsingør. 

Billetter til 250 kr. kan købes på 

https://kuto.dk/program/thomas...

Emner

Tags


Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Pressekontakt

Anne Borg

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423

Relateret materiale

Kulturhus med lokal forankring og internationalt udsyn

Kulturværftet i Helsingør er Nordsjælland største kulturhus og lægger sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Oplev alt fra intimkoncerter til store udendørsevents med tusindvis af publikummer. Arrangementer for børn, festivaler, stand-up, udstillinger, foredrag og meget mere er på programmet. Spisehuset er Kulturværftets café, som også byder på en fantastisk udsigt til Kronborg og havet. Toldkammeret er byens gamle kulturhus, som lægger scener til koncerter, stand-up og rummer en café og Børnekulturcenteret, som står for de to kulturhuses samlede tilbud til børn og børnefamilier.

Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark